Hvad er CML?
Hvad er kronisk myeloid leukæmi (CML)?
Kronisk myeloid leukæmi (CML) er en form for kræft i blodet. Det er en sjælden blodsygdom med cirka 70 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen er ikke arvelig, og man ved ikke præcist, hvorfor nogle bliver ramt af den. Men man ved, at den kan opstå i knoglemarven, hvis en stamcelle kommer ud af kontrol og fører til en ændring i dannelsen af de hvide og røde blodlegemer og blodplader i blodet.
Særlige kromosomforandringer ved CML
Der sker en helt bestemt kromosomforandring i de syge celler, når du har kronisk myeloid leukæmi (CML). Der opstår nemlig et nyt kompleks af gener, der bliver kaldt for Philadelphia-kromosomet.
Philadelphia-kromosomet udskiller et særligt enzym, en tyrosinkinase. Det enzym får kræftcellerne til at vokse og dele sig uhæmmet i blodet, knoglemarven og milten, som derfor bliver forstørret og kan gøre ondt. Lægen undersøger derfor, om Philadelphia-kromosomet er til stede for at kunne stille diagnosen kronisk myeloid leukæmi (CML). Når du bliver behandlet medicinsk for kronisk myeloid leukæmi (CML), bliver du derfor også behandlet med medicin, der virker specifikt mod det enzym, Philadelphia-kromosomet udskiller. Behandlingen indeholder såkaldte tyrosonkinase-hæmmere (TKI’er) og bliver givet som tabletter.
Hvis de syge cellers udvikling ikke mindskes eller hæmmes, kan sygdommen blive livstruende.
Se vores video
Kronisk myeloid leukæmi (CML) opdeles i tre faser:
- Den kroniske fase
- Den accelererede fase
- Blastfase
I de fleste tilfælde stilles diagnosen i ’den kroniske fase’, hvor sygdommens symptomer er begrænsede. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den udvikle sig og gå ind i det alvorligere stadie ’accelereret fase’. Hvis det sker, kommer der flere symptomer, fx blødninger, infektioner, træthed og knoglesmerter. Hvis du fortsat ikke bliver behandlet, eller hvis behandlingen ikke virker, vil sygdommen bevæge sig ind i den aggressive og kritiske fase, som kaldes ’blastfase’ eller ’blastkrise’.
Man kan dog heldigvis kontrollere sygdommen med korrekt behandling, og de allerfleste patienter forbliver derfor i den kroniske fase.